Det magiske æble

Indskoling

Projektfakta

Klassetrin: 1.- 4. klasse

Periode: September-juni

Antal lektioner: 4-8

Fag: Kristendomskundskab, dansk og natur/teknologi

Projektmaterialer:

  • Lærervejledning
  • Smagekasse med æbler og æbledelere
  • Læsebogen ”Det Magiske Æble”
  • Læsebogen ”Bibi og æbletræet”
  • Dvd film: Bee Movie
  • A5 læsebog, A4 arbejdsbog, undervisningsvejledning og sange.

 

Mytologi og symbolik I mange kulturer er æblet knyttet til ungdom, kærlighed og frugtbarhed. I græsk mytologi findes både fortællingerne om stridens æble og gudernes udødelighedsæbler.

I dette projekt bliver eleverne ført ud i alle de ”boglige” indskolingsfag med æblet som udgangspunkt og tema. Det begynder med lærerens oplæsning af fortællinger med æbler lige fra eventyret om Snevide til fortællingen om de nordiske guder der bliver gamle og grå, da de i en periode ikke kan få fat i de magiske gyldne æbler, der giver evig ungdom og styrke.

I faget kristendomskundskab perspektiveres der til den bibelske syndefaldsmyte, Evas og Adams spisning af frugten på kundskabens træ bliver årsag til deres uddrivelse af Edens have. Det er her oplagt at lægge projektets kirkebesøg hvor den lokale præst vil fortælle hvordan æblet kom ind i syndefaldsmyten via kunstmalere, der afbillede denne fortælling
op gennem historien

Smagekasse – æbler med alle sanser
Æbler har altid spillet en stor rolle i det danske køkken. I det gamle bondekøkken brugte man æbler i finkerne og til det stegte flæsk. Der var æbledesserter som æblegrød, æblecharlotte, æbletrifli og den traditionsrige æblekage, hvor æblemos lægges lagvis med smørristet rasp, krydret med puddersukker og kanel, bages sammen og serveres med flødeskum og rød ribsgelé. For slet ikke at tale om æbleskiver bagt af en gærdej og med æblestykker indeni.

Med til projektet følger en smagekasse med udvalgte æbler, som eleverne skal smage på med alle 5 sanser. Eleverne lærer om de 5 grundsmage og udfylder et smageskema for tre forskellige æbler, der er lagt i æblekassen. Med kassen følger en 4 æbledelere, så eleverne let kan dele æblerne i æblebåde og komme i gang med at smage uden at skulle bruge et skolekøkken.

Eleverne planter æbletræer med kernerne Til sidst er der mulighed for at lære eleverne om æblets cyklus og bruge kernerne fra æblesmagningen til at plante små nye æbletræer. Vejledning medfølger. Klassen skal dog selv finde materialer til groning af æblespirerne.

Bibi og æbletræets cyklus
Eleverne lærer om bestøvning og nedbrydning og får et indblik i de små insekters store betydning. Materialet tilstræber at udvide elevernes ordforråd med centrale begreber relateret til fagene natur/teknik og kristendom.

Materialet indeholder 6 kendte børnesange, der kan synges i klassen evt. med støtte i det medfølgende akkompagnement, der kan afspilles via projektets hjemmeside.

Filmen ”Bee Movie” er en del af materialet og kan enten ses til sidst i projektet eller deles op i mindre afsnit og bruges i forbindelse med de enkelte lektioner.

Tilmelding

Al tilmelding foregår via vores hjemmeside. Her kan du tilmelde din klasse under beskrivelsen af hver enkelt undervisningstilbud.

Tilmelding

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er skjult, når du får vist formularen
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.