Lydspor – lær om lyd og stemninger

Indskoling, Mellemtrin

Projektfakta

Projektmaterialer

  • Lærervejledning
  • IT-platform til lydsampling
  • Animationsfilmen ”Lydbølge”
  • Den kæmpestore oplæsningsbog ”Felix og Monstrene”
  • Møde med en organist og introduktion til orgelet
  • Hjemmesiden www.lydspor.net

Klassetrin
1.-6. klassetrin

Fag
Dansk, kristendomskundskab, billedkunst og musik

Projektperiode
September – juni

Antal lektioner
8-12

I dette projekt lærer eleverne, hvilken rolle musikken kan spille, når den bruges til at udtrykke følelser og stemninger i en god historie. Som introduktion til projektet ser eleverne en animationsfilm, der fortæller, hvordan musikken kan være med til at give en dreng nyt mod på livet en dag, hvor han er trist.

I filmen er orgelet det instrument, der har hovedrollen, og klassen inviteres derfor til at booke et besøg i den lokale kirke, hvor eleverne møder en organist, der viser, hvordan orglet fungerer og har mange muligheder for at skabe forskellige stemninger.

Tilbage på skolen arbejder eleverne med at sætte lyd til fem små fortællinger fra Bibelen via projektets IT-platform. Til sidst kan forløbet afsluttes med 2-4 lektioner, hvor eleverne lærer om musik og stemninger i fortællingen “Felix og Monstrene”. Her møder eleverne forskellige monstre fra kristendom, nordisk mytologi og folketro. Til fortællingen hører små stykker musik, som eleverne lærer at sætte sammen med bogens indhold.

Et projekt hvor gode fortællinger kobles på faglig viden og skræddersyet musik.

lydpor

 LYDMASKINEN

– eleverne sætter lyd på følelser og stemninger

I stort set alle danske kirker findes et orgel. Med sine mange stemmer og klange kan orglet imitere mange forskellige instrumenter og dermed spille som et helt orkester. Orglet spiller både til barnedåb, bryllup og begravelse; både til hverdag og fest. På den måde udgør orglet lydsporet til ritualer og fortællinger, der tematiserer menneskelige grundstemninger som glæde, sorg, tomhed og fylde.

Det er lydenes og musikkens betydning som eleverne skal udforske, når de i forløbet skal vælge lyde og musik til fem fortællinger, som alle beskæftiger sig med grundlæggende tilværelsesspørgsmål.

Nu skal eleverne udforske, hvordan de selv kan udtrykke følelser og stemninger på en anden måde end med det talte sprog.

Denne eksperimenterende leg med musik og lyd foregår på en online lydplatform, LYDMASKINEN, hvor eleverne lærer at ”sample” lydbilledet” og koble det på en fortalt udgave af den fortælling, de har valgt. Eleverne kan således bruge fortællingerne om Adam og Eva, Abraham og Isak, den fortabte søn, påsken og Paulus som et spejl for deres egne tanker og erfaringer om det at være menneske.

Som afslutning præsenterer eleverne deres fortællinger for hinanden i klassen og taler om hvordan de hver især oplever de ”lydspor” som de har valgt og hvordan de forstærker fortællingernes indhold og betydning.

Tilmelding

Al tilmelding foregår via vores hjemmeside. Her kan du tilmelde din klasse under beskrivelsen af hver enkelt undervisningstilbud.

Tilmelding

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er skjult, når du får vist formularen
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.