Harry Potter

Tidligere Projekter

Projektfakta

Klassetrin:
3.-6. klasse

Fag:
Kristendomskundskab, dansk og engelsk.

Periode:
September – juni

Antal lektioner:
8-10 lektioner

– en dag på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandskab

Tag klassen med på Hogwarts!
I den første del af projektet læser læreren højt for eleverne af udvalgte dele af Harry Potter bøgerne. På denne måde får alle elever en fælles forståelse for Harry Potter universet og kender persongalleriet og de vigtigste temaer i plottet.
De enkelte tekstuddrag er udvalgt således, at fortællingens endelige plot ikke afsløres. Til denne del af projektet hører kopiark med de vigtigste personer og rum på Hogwarts, som eleverne kan farvelægge mens læreren læser højt.

Magi på første årgang
De praktiske øvelser af trylle-formularer begynder med at eleverne laver deres egne tryllestave via det medfølgende sæt af stave, hvor der er en træstav på 40 cm til hver elev. Eleverne vælger selv hvordan de vil farve staven, der er let at farve, da det er ubehandlet træ.

Når staven er klar, bruges det medfølgende hæfte ”Magi på 1. årgang” som træningsmanual, hvor eleverne to og to lærer og øver sig på at kunne forskellige trylleformularer, som de skal bruge i forløbets sidste del, der foregår i den lokale kirke.

En dag på Hogwarts i den lokale kirke
Den anden del af projektet foregår i den lokale kirke, hvor eleverne bydes velkommen af nøglebæreren Rubeus Hagrid og bliver ført ind i storsalen. Her må eleverne vente på, at de på skift bliver fordelt på de 4 kollegier af Fordelingshatten – den talende hat, som kan læse dine tanker og evner, når den sidder på dit
hoved. Når alle elever er blevet fordelt, så begynder den 1. skoledag.
Eleverne skal nu løse opgaver og klare udfordringer ved rollespillets 4 poster. Dagen afsluttes med en leg hvor de 4 kollegier kæmper mod hinanden og skal erobre hinandens faner.


Materialet Indeholder:

  • Lærervejledning med kopiark
  • Elevhæftet “Magi på 1.årgang”
  • Klassesæt med tryllestave
  • Rollespilsevent på Hogwarts (i den lokale kirke)

Tilmelding

Al tilmelding foregår via vores hjemmeside. Her kan du tilmelde din klasse under beskrivelsen af hver enkelt undervisningstilbud.

Tilmelding

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er skjult, når du får vist formularen
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.