Kierkegaard på SoMe

Udskoling

Projektfakta

Klassetrin
7.-.9 klasse

Fag
Kristendomskundskab

Periode
September – juni

Antal lektioner
6 lektioner

Projektmaterialer

  • Lærervejledning med undervisningsoplæg og baggrundsstof
  • Klassesæt af tegneserie
  • Besøg af præst med oplæg om Søren Kierkegaard på skolen

– Et forløb om etik og digital dannelse

Ved dine elever, hvor stor indflydelse de har på deres egen og hinandens digitale fortællinger?

Med Kierkegaard på SoMe er et kristendomsfagligt projekt, hvor Søren Kierkegaard (1843-1855) holder et spejl op foran de unge og derved kan være en etisk guideline for deres dannelse og færden på de sociale medier.

Søren Kierkegaard og cyberkulturen

Projektet sætter fokus på etik, moral, ansvarlighed og almen dannelse. Kierkegaard er derfor aktuel, fordi han bidrager med noget helt unikt til vores kulturelle dannelse, og hans filosofi er grundstenen i eksistentialismen. Med afsæt i Kierkegaards eksistensfilosofi bliver eleverne opmærksomme på, at de har pligt til at tage ansvar for det, de siger og gør. Ikke mindst for det de sender ud på de sociale medier, hvor det de skriver kan få uoverskuelige konsekvenser for både dem selv og andre.

I projektet arbejder eleverne bl.a. med:

  • Søren Kierkegaards liv og eksistentialismens grundprincipper
  • SMS-novellerne UpdateX-factorFor evigt og Du skal! fra Mennesket er en Ø af Sangerinden og Den Søvnløse
  • Den frihed og det ansvar, der ligger i det frie valg.
  • Angsten, der følger med, når man har ansvaret for sit eget liv og skal tage ansvaret for konsekvenserne af ens valg også på de sociale medier.

Baggrundsmaterialer

Undervisningsmaterialet indeholder også en vifte af forskellige tilgange til Søren Kierkegaards filosofi, lige fra en filosofisk-biografisk tegneserie til en mulighed for at fordybe sig i fem af Kierkegaards centrale begreber: skyld, frihed, angst, tro og kærlighed.

Som indgang til arbejdet med Kierkegaards grundbegreber har fem nutidige kunstnere – Maja Lisa Engelhardt, Christian Lemmerz, Erik A. Frandsen, Peter Brandes og Cathrine Raben Davidsen – hver fremstillet et billede, som de tilmeldte klasser får en plakat af til ophængning i klassen under arbejdet.

Materialet indeholder:

  • Et sæt plakater med reproduktion af de fem kunstværker til ophængning i klassen
  • Et klassesæt af Niels Rolands tegneserie om Kierkegaard.
  • Adgang til projektets interaktive hjemmeside, Det Virtuelle Museum, hvor eleverne kan arbejde m. kunstværker og begreber samt uploade billeder og film mv.
  • Et læreroplæg med baggrundsstof og forslag til et konkret undervisningsforløb.
  • To prøveoplæg i relation til materialet til henholdsvis dansk og kristendom.

Tilmelding

Al tilmelding foregår via vores hjemmeside. Her kan du tilmelde din klasse under beskrivelsen af hver enkelt undervisningstilbud.

Tilmelding

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er skjult, når du får vist formularen
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.